Artikler om overgangsalder

Overgangsalderen og dine led: Hvorfor det gør ondt

Written by MenoMedic | Mar 7, 2026 10:15:00 AM
Op mod 60% af kvinder i overgangsalderen rapporterer om ledgener. Lær hvorfor det sker, og hvad du kan gøre ved det.

Føles det som om, dine led er blevet stivere og mere ømme, efterhånden som du er kommet i 40'erne og 50'erne? Du er ikke alene. Rigtig mange kvinder oplever, at ledsmerter bliver en ny og uvelkommen del af hverdagen i forbindelse med overgangsalderen. Faktisk rapporterer op mod 60% af kvinder i overgangsalderen om gener fra deres led [1]. Men hvorfor sker det, og hvad kan du gøre ved det?

Hvorfor gør dine led pludselig ondt?

Den primære årsag til, at mange kvinder oplever en stigning i ledsmerter i overgangsalderen, skal findes i de hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Specifikt spiller faldet i østrogen en afgørende rolle. Østrogen har en anti-inflammatorisk (betændelseshæmmende) effekt i kroppen. Når niveauerne af dette hormon falder, kan det føre til en øget inflammationstilstand i leddene, hvilket resulterer i smerte, stivhed og hævelse [2].

Derudover påvirker østrogen også kroppens væskebalance og produktionen af kollagen, som er en vigtig byggesten i brusk og bindevæv. Lavere østrogenniveauer kan derfor betyde mindre "smøring" i leddene og en svækkelse af den brusk, der fungerer som stødpude mellem knoglerne. Dette kan gøre leddene mere sårbare over for slitage og smerte.

Er det overgangsalder eller gigt?

Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, og det er vigtigt at kende forskel. Smerterne kan minde om hinanden, men der er nogle nøgleforskelle. Ledsmerter i overgangsalderen, også kaldet *menopausal artralgi*, har det med at være mere diffuse og "hoppe" fra led til led. Den ene dag er det måske dine skuldre, der er ømme, og den næste er det dine knæ. Smerten er ofte værst om morgenen og kan føles som en generel stivhed i hele kroppen.

Slidgigt (artrose), derimod, udvikler sig typisk mere gradvist i specifikke led, som bliver belastet meget – for eksempel knæ, hofter eller fingrenes yderled. Smerten ved slidgigt bliver ofte værre i løbet af dagen ved aktivitet. Leddegigt (reumatoid artrit) er en autoimmun sygdom, der ofte giver mere udtalt hævelse, varme og rødme omkring leddene, og den rammer typisk symmetrisk, for eksempel begge håndled [3].

Hvilke led bliver oftest ramt?

Selvom alle led kan blive påvirket, er der nogle, der oftere giver problemer i overgangsalderen. Det drejer sig især om:

Mange oplever stivhed og smerter i de små led i hænder og fingre, især ved tommelfingerroden. Som kroppens store, vægtbærende led er knæ og hofter også særligt udsatte. Desuden er smerter og stivhed i skuldrene, som nogle gange kan udvikle sig til en "frossen skulder", ikke ualmindeligt. Endelig kan smerter i ryg og nakke også forværres i denne periode.

Hvad kan du selv gøre? Motion er nøglen

Selvom det kan virke ulogisk at bevæge sig, når det gør ondt, er motion noget af det absolut bedste, du kan gøre for dine led. Regelmæssig bevægelse hjælper med at "smøre" leddene, styrke musklerne omkring dem og forbedre din generelle funktion. Nøgleordet er at finde den rette balance og den rigtige type motion.

Styrketræning

Stærke muskler fungerer som et beskyttende korset for dine led. Når dine muskler er stærke, aflaster de leddene og absorberer en del af den stød-belastning, der ellers ville ramme brusken. Forskning viser, at styrketræning er særligt effektivt for kvinder i overgangsalderen, ikke kun for leddene, men også for at bevare knoglemasse og muskelstyrke [4]. Du behøver ikke løfte tunge vægte i et fitnesscenter; øvelser med egen kropsvægt eller træningselastikker kan være en rigtig god start.

Bevægelighed og smidighed

Yoga, pilates og generelle strækøvelser kan gøre en verden til forskel for stive led. Disse motionsformer forbedrer fleksibiliteten, øger blodcirkulationen til leddene og kan have en smertelindrende effekt. Især yoga har vist sig at kunne reducere både smerter og stress, som ofte følges ad med kroniske smerter.

Lav-belastende konditionstræning

Aktiviteter, hvor du ikke udsætter dine led for hårde stød, er ideelle. Svømning og cykling er fantastiske muligheder, da de styrker dit kredsløb og dine muskler uden at belaste knæ og hofter. Raske gåture er også en glimrende og let tilgængelig form for motion.

Hormonbehandling (HRT) og andre strategier

Eftersom faldet i østrogen er en primær årsag til ledsmerterne, kan hormonbehandling (HRT) være en effektiv løsning for mange kvinder. Ved at tilføre kroppen det østrogen, den ikke længere selv producerer i samme mængde, kan man dæmpe inflammationen og lindre smerterne. Flere studier og kliniske retningslinjer, herunder dem fra NICE (National Institute for Health and Care Excellence), peger på, at HRT kan have en positiv effekt på muskel

og ledsmerter hos kvinder i overgangsalderen [5].Det er dog vigtigt at understrege, at HRT ikke er for alle, og beslutningen skal altid tages i samråd med en læge, som kan vurdere dine personlige fordele og risici. For nogle kan selv en lav dosis østrogen, for eksempel som plaster eller gel, gøre en markant forskel.

Praktiske råd til smertelindring

Udover motion og eventuel hormonbehandling er der flere ting, du kan gøre i hverdagen for at håndtere smerterne:For det første kan varme og kulde være effektive. Et varmt bad om morgenen kan hjælpe med at løsne stive led, mens en ispakning kan lindre et akut ømt og hævet led efter aktivitet. For det andet er vægtkontrol afgørende, da overvægt belaster især knæ og hofter, og selv et beskedent vægttab kan lette presset betydeligt. For det tredje kan en anti-inflammatorisk kost, rig på omega-3 fedtsyrer, frugt og grønt, hjælpe med at bekæmpe inflammation. Nogle kvinder har også gavn af kosttilskud som gurkemeje eller ingefær, men det er en god idé at drøfte dette med en læge. Endelig kan håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen bruges i kortere perioder med slemme smerter, men bør ikke være en permanent løsning.

Hvornår skal du søge hjælp?

Selvom ledsmerter er almindelige i overgangsalderen, skal du ikke bare acceptere at have ondt. Hvis dine smerter er vedvarende, hvis de begrænser dig i din hverdag, eller hvis du oplever stærk hævelse, rødme og varme omkring et led, er det vigtigt at søge læge. Det er afgørende at få udelukket andre årsager til dine smerter, som for eksempel leddegigt, og få en snak om de behandlingsmuligheder, der findes for netop dig. En læge med forstand på overgangsalderen kan hjælpe dig med at lægge en plan, der kan inkludere alt fra livsstilsændringer til medicinsk behandling, så du kan få din bevægelsesfrihed og livskvalitet tilbage.

Referencer

  1. [1] Harlow, S. D., et al. (2012). Executive summary of the Stages of Reproductive Aging Workshop + 10: addressing the unfinished agenda of staging reproductive aging. *Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism*, 97(4), 1159–1168 Link →
  2. [2] Chlebowski, R. T., et al. (2013). Estrogen plus progestin and joint symptoms in postmenopausal women. *JAMA*, 310(13), 1372-1380 Link →
  3. [3] NICE guideline [NG23]. (2015, updated 2024). Menopause: diagnosis and management. National Institute for Health and Care Excellence Link →
  4. [4] Messier, S. P., et al. (2013). Exercise and dietary weight loss in overweight and obese older adults with knee osteoarthritis: the Arthritis, Diet, and Activity Promotion Trial. *JAMA*, 310(12), 1263-1273 Link →
  5. [5] Stuenkel, C. A., et al. (2015). Treatment of Symptoms of the Menopause: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. *Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism*, 100(11), 3975–4011 Link
Disclaimer: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægelig rådgivning. Tal altid med din læge, før du starter, ændrer eller stopper en behandling. MenoMedic er en online lægeklinik specialiseret i overgangsalder.